Night and Day

Nordisk Tekstil, virksomheden bag Night and Day
Nordisk Tekstil har rødder helt tilbage til 1874, hvor købmand Chr. Mogensen grundlagde et væveri i Odense med dampkraft og mekaniske vævestole. Virksomheden ekspanderede kraftigt i slutningen af forrige århundrede og udgjorde sammen med M. K. Brandts Klædefabrik byens to største tekstilfabrikker.

International overtagelse af Night and Day
Dette firma blev i 1955 overtaget af den daværende internationale sengetøjskoncern Nordisk Fjerfabrik A/S (NF), som videreførte firmaet, under navnet Nordisk Tekstil Væveri A/S.

Kraftig ekspansion
I de efterfølgende årtier oplevede Nordisk Tekstil Væveri en kraftig ekspansion. Blandt andet byggede man i 1973-74 et stort væveri i Middelfart. Efter fusionen i 1980 med Nordisk Tekstiltryk A/S i Viby, og dette firmas konfektionsafdeling i Odder, omdannedes virksomheden til Nordisk Tekstil Væveri og Trykkeri A/S. Og det er det firma, som idag hedder Nordisk Tekstil A/S.

I 1993 blev Nordisk Tekstil A/S overtaget af Gorigruppen af 1902 A/S og blev således et datterselskab i denne gruppe. I 1995 blev Nordisk Tekstil A/S overtaget af to investeringsselskaber A/S af 1. maj 1916 og Høje Sandberg Invest.

Produktion i Danmark lukkes
I 2006 lukkes al produktion og konfektionering i Danmark ned, og funktionerne flyttes til udlandet. Nordisk Tekstil A/S er nu et design- og handelsselskab med primære markeder i Danmark og Skandinavien.

Populære produkter fra Night and Day
En af de produkter og produktlinjer, som Night and Day har haft størst succes med at producere samt sælge, er Night and Day sengetøj. Vi oplever også, her på Dreamsforkids.dk at sengetøjet fra Night and day bliver revet væk, som noget af det hurtigste, efter vores lagre er fyldt op.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.